Tankerne Taler - Blog - Michael Thy
Blog omkring samfund, politik, verden, mennesker
og alt det omkring os
VÆR NYSGERRIG, VÆR KRITISK - FREMTIDEN AFHÆNGER AF DET
Vil du modtage nye indlæg på e-mail? Så tryk på knappen
04/05/2025
Den sidste tid har en lang række debatindlæg og indslag i radio og TV, trukket paralleller mellem det vi ser i USA og Rusland, og tiden op til anden verdenskrig. To mænd på hver sin side af “jerntæppet” som begge ser sig selv som enerådige herskere, som så gerne vil have “lebensraum” både fysisk og økonomisk, koste hvad det vil.
Kan man sammenligne 1 til 1, det kan man selvfølgelig ikke. Her den 4. maj 2025, 80 år efter befrielsesdagen, står vi dog igen midt i en usikker verden, hvor de frihedsbegreber vi måske mente var en selvfølge er under gevaldigt pres. Hvor antidemokratiske kræfter gennem misinformation og løgne, prøver at undergrave demokratiets troværdighed.
For 80 år siden kunne modstandsfolk som Flemming B. Muus, Thomas Sneum, Jutta Graae og Jørgen Kieler ånde lettet op - de havde overlevet. Det på trods af, at de havde sat deres liv på spil, for at kæmpe for Danmarks frihed og vores plads på den allieredes side af krigen. Ved deres sidde var alle dem, som ikke klarede det. Frihedskæmpere som Christian Michael Rottbøll og Marius Fill som mistede livet, i kampen for det de troede på.
Ære være deres minde.
Det er derfor SÅ vigtigt, at vi i dag til enhver tid kæmper imod de strømninger i verden, der prøver at bekæmpe demokratiet, som mener at domme, som går dem imod, er politisk motiverede og som mener, at det er helt legitimt, at tilrane sig andre landes territorie gennem krig eller trusler.
80 år er gået - vi burde være blevet klogere…
31/03/2025
(Information)
Så længe vi ikke står i en situation, hvor alle skal på barrikaderne, vil forsvaret skulle kæmpe om de unges gunst på lige fod med andre brancher. Og her er Gud, konge og fædreland altså ikke nok til at tiltrække ansatte.
Med udsigt til en kraftig oprustning i Danmark melder spørgsmålet om prioritering sig hurtigt. For hvor er de unge mennesker, som skal betjene alle de våbensystemer, vi indkøber i dyre domme?
Der bliver inden længe indført værnepligt for kvinder og en længere værnepligt i det hele taget. Derfor må man gå ud fra, at muligheden for at trække frinummer bliver mindre i fremtiden, i takt med at der bliver behov for flere soldater. Ideen er selvfølgelig, at en stor del af de værnepligtige vælger at fortsætte deres tjeneste som konstabler i hæren eller inden for andre grene af militæret – men vil de det?
Når man som ungt menneske skal vælge karrierevej, er der jo mange veje, man kan gå. Valg bliver taget ud fra overvejelser om fremtidige jobmuligheder, indtægtsforventninger og individuelle interesser for specifikke fagområder. Sagt på en anden måde, så står de unge ved et stort tag-selv-bord af muligheder, både inden for de boglige og praktiske fag.Hvis det skal lykkes at opbygge en styrke af unge motiverede mennesker med mod på en lang karriere i forsvaret, så bliver man meget hurtigt nødt til at se på løn, karrieremuligheder og fysiske rammer. Altså at gøre forsvaret konkurrencedygtigt som karrierevej.
Så længe vi ikke er der, hvor vi står på randen af en decideret militær krisesituation, hvor der bliver råbt »alle klar på barrikaderne«, vil forsvaret skulle kæmpe om de unges gunst, på lige fod med alle andre. Og her er Gud, konge og fædreland altså ikke nok.
På samme måde som de unge mennesker er en knap ressource, så er de officerer og befalingsmænd, der skal uddanne dem det også. Det er derfor i min optik enormt vigtigt, at vi også passer på dem, sikrer dem høj løn og gode arbejdsvilkår. Der er blevet afsat mange penge til forsvaret, og det vil være en kæmpe fejl ikke også at placere dem hos de mennesker, der skal varetage forsvarets opgaver. De skal prioriteres, ikke om seks måneder eller om et år, nej lige nu.
Krudt og kugler er vigtige, men uden soldater på land, til vands og i luften, så vinder vi ingen krige… ej heller afskrækker vi nogen fra at starte dem.
11/03/2025
(Berlingske)
Når jeg kører med patienter i den liggende sygetransport, så sker
det, at vi kører med mennesker, som er 90-100 år gamle. Mennesker som
var 10-20 år, da Anden Verdenskrig sluttede.
Er det passende, så kan jeg ikke lade være med at spørge lidt til den tid, da det grundlæggende interesserer mig meget.
Det er mennesker, som gennem et langt liv har oplevet alt fra krigens
bekymringer til savn og gru. Det er også mennesker, som har oplevet en
efterkrigstid, hvor verden ændrede sig, en opblomstring op gennem
1960erne, en koldkrigstid og en tid, hvor verden troede, at vi med
Murens fald og Sovjetunionens opløsning gik mod fredeligere tider.
I modsætning til alle født efter 1945 kan disse mennesker tale om en
tid, som vi andre ikke har prøvet og derfor aldrig har oplevet på egen
krop.
Hvad der dengang definerede dem som mennesker, var de beslutninger,
de tog. Nogle havde noget ekstra og gik ind i modstandskampen, andre
gjorde bare, hvad de kunne for at få dagligdagen til at fungere,
samtidig med at de tog afstand fra tyskerne … og så var der dem, som af
forskellige årsager gik i tysk tjeneste.
På nationalt plan måtte lande
og regeringer tage svære valg.
De samme valg står vi utroligt nok med igen i dag. Hvor vil vi som
individer og lande stå, når der om mange år bliver set tilbage på denne
tid? Hvornår siger vi stop og siger fra over for de uhyrligheder, som
sker i USA p.t.?
Det vil koste dyrt, det vil ændre vores dagligdag, det vil potentielt
koste unge menneskers liv. Men det vil ske, fordi det er »rigtigt« –
fordi det er menneskeligt og er en kamp mod tyranniet og bøllevældet.
Det er den samme slags beslutninger, som mine patienter stod med for
mange år siden, og som helt sikkert definerede deres liv. Nu vil vores
beslutninger på samme måde definere vores.
01/03/2025
Havde egentligt ikke tænkt med at skrive mere i dag, men efter x antal gentagelser af det frygtelige pressemøde i “skolegården for de værste bøller”, så er det svært at lade være.
Det gør jo så ondt langt ind i knoglerne, at se på. Jeg bliver så grundgnaven at det er svært at være i. Jeg bliver ved med at tænke (og håbe) på, at der MÅ side amerikanere, som på lige fod med ukrainere, canadiere, europæere og andre “normale” mennesker, som er ved at finde deres kæbe et eller andet sted bag sofaen.
Efter Trumps angreb på demokratiet efter sidste præsident valg, og hans støtters opråb om at kæmpe for Amerika med våben, så håber man jo nu på en samlet opstand af fornuft, som kan blæse Trump, Musk og Vance ud af det ovale kontor!! Kom nu demokrater og republikanere, som er ordentlige mennesker - jer som har skabt USA som et land der kæmper for frihed og demokrati.
Trump er nu desværre nu, i samme klub som Putin, Jinping og Jong-un, og vi må her og nu… som lige nu, sige 100% fra. Vi må finde støtte og sikkerhed i England og Frankrigs atomparaply, vi må opruste og vi må stå sammen. Har måske ikke altid været en fan af Frankrig og deres noget blakkede historie, men nu er det omkring de store lande i Europa, som Frankrig og Tyskland at vi må samles - og derigennem finde allierede i f. eks Canada og Australien osv.
Bliver USA en ven igen, når eller hvis Trump forsvinder? Desværre nok nej, ikke i meget længe. For har han ikke hæftet sig fast på stolen i det “kup” som lige så stille er ved at ske, så kommer der en ny, med de samme yderliggående holdninger - man kan kun håbe, at nok amerikanere ser lyset, og på den ene eller anden måde indefra stopper dette vanvid.
I øjeblikket florerer en manipuleret AI video på Facebook, hvor man kan se Zelenskyj slå Trump ud med et knytnæveslag - en sjov og uskyldig video, hvis ikke det var for Trumps tilhængere, som om nogle få timer tror det er sandt.
I guder!!